Beskæftigelsestillæg er et ekstra tillæg til dagpengene for nyledige lønmodtagere, som kan modtage op til 3.840 kroner ekstra om måneden i de første tre måneder som ledig.
Betingelser for at få beskæftigelsestillæg
- Du må højst få 90% af din tidligere indkomst i dagpenge.
- Du skal have været uafbrudt medlem af en a-kasse i mindst 4 år.
- Du skal have arbejdet 2 ud af de sidste 3 år og tjent mindst 526.464 kroner i denne periode, hvor der højst kan medregnes 21.936 kroner pr. måned.
- Hvis du har genoptjent en ny dagpengeret i timer, skal du have haft mindst 3.848 arbejdstimer inden for de sidste tre år. Timer eller indtægter, der allerede er brugt til at opnå beskæftigelsestillæg, kan ikke bruges igen.
- For at få det maksimale tillæg på 3.840 kroner pr. måned, skal du have haft en gennemsnitlig månedlig arbejdsindkomst på mindst 29.226 kroner.