Hvor mange er på barsel?

Barsel er en af de mest værdifulde perioder for nye familier – en tid, hvor forældre kan fokusere på deres barn og finde sig til rette i den nye hverdag. Men hvordan ser det egentlig ud med barselsorlov i Danmark? Hvor mange benytter sig af barselsdagpenge, og hvordan fordeler orloven sig mellem mødre og fædre? Nye data fra 2024 viser interessante tendenser, der giver et indblik i, hvordan danske forældre bruger deres barsel.

I 2024 ser vi en markant udvikling: Fædre tager mere barsel end nogensinde før. Øremærket barsel, som blev indført i august 2022, har haft en betydelig effekt, og flere fædre vælger nu at tage aktiv del i barnets første leveår. Samtidig ser vi et fald i antallet af dage, mødre tager på barsel. Disse ændringer peger på en mere ligelig fordeling af barselsorloven, men de rejser også nye spørgsmål om, hvordan familier tilpasser sig den moderne arbejds- og familiekultur.

For at forstå udviklingen bedre, lad os tage et kig på tallene. Tabellen herunder viser, hvordan barselsdagene og antallet af modtagere af barselsdagpenge har fordelt sig mellem mødre og fædre de seneste år:

Tallene afslører en klar tendens: Fædres andel af barselsdagene stiger støt, og i 2024 er 91 % af fædrene nu på barsel – en stigning fra 80 % i 2021. Denne udvikling markerer en historisk ændring i fordelingen af forældreansvaret og baner vejen for mere ligestilling både i hjemmet og på arbejdspladsen.

I de næste afsnit vil vi dykke ned i, hvad tallene betyder, hvordan forskellige faktorer som alder og geografi spiller ind, og hvad fremtiden kan bringe for barselsorlov i Danmark.

Øremærket barsel – en gamechanger

Den nye barselslovgivning, der trådte i kraft i august 2022, har haft stor betydning for, hvordan danske forældre fordeler barselsorloven. Med lovgivningen blev ni uger af barselsperioden øremærket til fædre. Det betyder, at disse uger ikke kan overdrages til moderen – de skal bruges af fædrene, ellers bortfalder de. Målet med denne ændring er at skabe en mere ligelig fordeling af orlov mellem forældrene, og tallene viser, at det virker.

I 2023 udgjorde fædre 17 % af de samlede modtagere af barselsdagpenge – en stigning fra 14 % i 2022 og blot 12 % i 2018. Desuden viser data, at 91 % af fædrene nu tager barsel, mod 80 % før lovændringen. Det er en historisk ændring, der afspejler en mere moderne tilgang til forældreskab, hvor begge forældre tager aktiv del i barnets første tid.

Hvad betyder øremærket barsel i praksis?

For mange fædre har det været en øjenåbner. Hvor nogle tidligere kunne vælge ikke at tage barsel, bliver de nu aktivt opfordret til at udnytte de øremærkede uger. Dette har ikke kun betydning for familielivet – det har også en positiv effekt på arbejdspladsen. Flere virksomheder oplever, at fædre tager større ansvar både derhjemme og på arbejdet, hvilket skaber bedre balance og ligestilling.

De ni øremærkede uger har også vist sig at være afgørende for børnene. Forskning peger på, at børn profiterer af tidlig kontakt med begge forældre, og den ekstra tid med far kan styrke båndet mellem barn og far. For mødrene betyder det samtidig en mulighed for at dele ansvaret og vende tilbage til arbejdsmarkedet tidligere, hvis de ønsker det.

I sidste ende har øremærket barsel ikke kun ændret, hvordan vi ser på barsel i Danmark, men også hvad vi forventer af forældreskabet. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvem der “burde” tage barsel – det er blevet en fælles opgave, der styrker både familielivet og ligestillingen i samfundet.

I det næste afsnit vil vi dykke ned i, hvordan mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper bruger deres barsel, og hvilke tendenser vi kan aflæse herfra.

Hvad betyder stigningen i fædres barsel?

Den markante stigning i fædres brug af barsel er ikke kun en succes for ligestilling – det har også en række positive konsekvenser for familier og samfundet som helhed. Når flere fædre tager barsel, påvirker det alt fra barnets udvikling til dynamikken på arbejdspladsen.

Øget tilknytning mellem far og barn

Når fædre tager mere barsel, styrkes deres relation til barnet betydeligt. De får mulighed for at være en aktiv del af barnets første måneder, hvilket skaber en tættere tilknytning og en mere lige fordeling af forældrerollen. Forskning viser, at børn, der har en stærk relation til begge forældre, ofte trives bedre socialt og følelsesmæssigt. For fædrene giver det også en større følelse af ansvar og ejerskab i familielivet.

Positiv indvirkning på arbejdsmarkedet og familielivet

Den øgede barsel blandt fædre har også en positiv effekt på arbejdsmarkedet. Når både mænd og kvinder deler barselsperioden mere ligeligt, mindskes presset på kvinder for at tage hovedansvaret for orloven. Dette giver kvinder bedre muligheder for at fastholde deres karriere og reducere de udfordringer, som lange barselsperioder ofte medfører, såsom lønefterslæb og tab af erfaring.

På familielivet betyder det, at begge forældre i højere grad kan balancere arbejde og fritid. Forældrene får mulighed for at dele opgaverne mere ligeligt, hvilket skaber mindre stress og mere harmoni i hjemmet. Mange familier oplever, at en mere ligelig fordeling af barslen gavner dynamikken og styrker samarbejdet i hverdagen.

Hvordan virksomheder tilpasser sig den nye virkelighed

Flere virksomheder har taget stigningen i fædres barsel til sig og tilpasser deres politikker for at understøtte denne udvikling. Mange arbejdsgivere tilbyder nu fleksible barselsordninger og aktivt opfordrer fædre til at tage den øremærkede barsel – og gerne mere end det. Virksomhederne ser det som en mulighed for at fremme ligestilling og skabe et mere familievenligt arbejdsmiljø, hvilket også kan være en konkurrencefordel i kampen om talent.

Desuden har virksomhederne erfaret, at når fædre tager barsel, bliver de ofte mere engagerede og produktive medarbejdere. De vender tilbage med fornyet energi og en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Dette skaber en arbejdsplads, hvor trivsel og effektivitet går hånd i hånd.

Stigningen i fædres barsel markerer en vigtig milepæl i udviklingen af både familielivet og arbejdsmarkedet. I de kommende afsnit ser vi på, hvordan denne udvikling kan styrkes yderligere, og hvilke tendenser vi kan forvente i fremtiden.

Færre barselsdage for mødre – hvad ligger bag?

De seneste data viser en bemærkelsesværdig udvikling: Mødre tager færre barselsdage end tidligere. I 2021 var gennemsnittet for mødre 278 barselsdage, men i 2024 er tallet faldet til 230 dage. Dette fald markerer en betydelig ændring i, hvordan barselsorloven fordeles mellem forældrene.

Mulige forklaringer på faldet

En af de vigtigste årsager er den øremærkede barsel til fædre, som blev indført i august 2022. Med ni uger reserveret til fædre bliver barselsperioden naturligt delt mere ligeligt mellem forældrene. For mange familier betyder det, at mødrene tager en kortere periode, så fædrene kan bruge de øremærkede uger – og ofte mere.

Desuden spiller arbejdsmarkedets krav og familiens behov en rolle. Kvinder vender i højere grad tidligere tilbage til arbejdsmarkedet, enten af økonomiske grunde eller for at sikre deres position og udvikling i karrieren. Samtidig oplever flere familier fordelene ved at dele barslen, både i forhold til balance i hjemmet og i arbejdslivet.

Hvad betyder det for familielivet?

Faldet i mødres barselsdage betyder, at flere familier i dag vælger en mere fleksibel tilgang til barselsorloven. Det giver fædre mulighed for at skabe tættere relationer til deres børn og bidrager til en mere ligelig fordeling af forældreansvaret. Samtidig kan det skabe udfordringer for mødre, der skal navigere mellem familiens behov og kravene fra arbejdsmarkedet.

Kilde: Business Danmark (businessdanmark.dk) og data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Barsel fordelt på alder og geografi

Når vi dykker ned i statistikkerne om barselsorlov, ser vi, at både alder og geografi spiller en afgørende rolle i, hvordan barslen fordeles. Mens nogle aldersgrupper udnytter deres barselsmuligheder fuldt ud, er der andre, hvor barsel fylder markant mindre. Derudover viser tallene, at der er geografiske forskelle i, hvordan barsel bliver brugt.

Hvilke aldersgrupper tager mest barsel?

Forældre i alderen 30-34 år er den aldersgruppe, der tager mest barsel. Denne gruppe udgør en betydelig andel af de samlede modtagere af barselsdagpenge. For eksempel steg antallet af fuldtidspersoner i denne aldersgruppe fra 20.700 i 2018 til 22.800 i 2022. Dette skyldes ofte, at mange i denne alder er veletablerede på arbejdsmarkedet og privat, hvilket giver dem økonomisk og praktisk mulighed for at tage længere barsel.

I modsætning hertil ser vi et fald i brugen af barsel blandt yngre forældre under 30 år. Blandt de 20-24-årige faldt antallet af fuldtidspersoner, der modtog barselsdagpenge, fra 2.500 i 2018 til 1.800 i 2022. Forældre i denne aldersgruppe står ofte over for udfordringer som økonomisk usikkerhed, uddannelse eller begyndelsen af deres karriere, hvilket kan gøre det vanskeligere at tage længere barsel.

Geografiske forskelle i barsel

Geografisk er der også klare variationer i brugen af barsel. I større byer som København og Aarhus tager fædre generelt mere barsel sammenlignet med fædre i mindre byer og landområder. Det kan hænge sammen med en mere moderne arbejdskultur og bedre adgang til familievenlige politikker i større virksomheder.

I Region Hovedstaden og Region Midtjylland ser vi også højere gennemsnitlige barselsperioder for både mødre og fædre sammenlignet med regioner som Region Syddanmark og Nordjylland. Dette kan skyldes forskelle i erhvervsstrukturen og økonomisk stabilitet, hvor offentlige og større private arbejdsgivere i højere grad understøtter længere barselsperioder.

Fokus på fædre i forskellige aldersgrupper

Når vi ser specifikt på fædre, tager mænd i alderen 30-39 år den længste barsel. Det er også i denne aldersgruppe, at flest fædre udnytter de øremærkede uger og ofte vælger at tage mere end minimumskravet. Blandt yngre fædre i alderen 20-29 år er der imidlertid en lavere tendens til at tage barsel. Dette kan skyldes, at mange er i starten af deres karriere eller økonomisk er mindre stabile, hvilket gør det sværere at prioritere barsel.

Denne udvikling viser, at alder og geografi er centrale faktorer for, hvordan barsel fordeles. I de næste afsnit vil vi se nærmere på, hvordan virksomheder og samfundet kan understøtte en mere ligelig fordeling af barsel på tværs af både alder og region.

Barsel er en investering i din familie

Barsel i Danmark er under forandring, og tallene viser tydeligt en positiv udvikling. Fædre tager mere barsel end nogensinde før, og det skaber en stærkere tilknytning mellem far og barn, en mere ligelig fordeling af forældreansvaret og nye muligheder for ligestilling – både i hjemmet og på arbejdspladsen. Samtidig vælger mange familier at dele barslen mere fleksibelt, hvilket gavner både trivsel og balance i hverdagen.

Men der er stadig udfordringer. Økonomi, arbejdskultur og manglende kendskab til rettigheder kan stå i vejen for, at endnu flere fædre tager barsel. Derfor er det vigtigt at fortsætte med at nedbryde barriererne, så alle forældre har lige muligheder for at nyde denne unikke tid sammen med deres børn.

Hvad kan du gøre?

Som kommende eller nybagt forælder er det vigtigt at undersøge dine rettigheder og muligheder for barsel. Tænk over, hvordan I som familie kan dele orloven, så begge forældre får mest muligt ud af den. Brug retten til øremærket orlov – ikke kun fordi det er en mulighed, men fordi det kan styrke jeres familie på mange måder.

Tag en snak med din arbejdsgiver om, hvordan din barsel kan planlægges bedst muligt, og husk, at barsel ikke kun er en tid for afslapning – det er en investering i din familie og dit barns fremtid.

Vil du vide mere om dine rettigheder og muligheder for barsel? Kontakt din fagforening eller a-kasse, som kan rådgive dig om, hvordan du får mest muligt ud af din barselsperiode. Barsel er en vigtig tid – og den er værd at udnytte fuldt ud!