Hvor meget må man tjene ved siden af SU?

underviser i klasselokale
Har du nogensinde tænkt over, hvor meget du egentlig må tjene ved siden af din SU, uden at skulle give noget af den tilbage? Det er faktisk noget, der overrasker mange studerende – pludselig står man med en uventet regning, hvis man lige har arbejdet lidt ekstra i nogle måneder. Derfor er det smart at kende reglerne, så du kan få mest muligt ud af både studielivet og dit deltidsjob. Læs med her, så får du helt styr på, hvor grænsen går, og hvordan du kan undgå problemer med SU – uden at gå glip af en ekstra indkomst!
Hop direkte til det afsnit, du vil læse

Hvad er fribeløbet, og hvorfor eksisterer det?

Når du er studerende og får SU, har du faktisk en grænse for, hvor meget du må tjene ved siden af – det kaldes fribeløbet. Det lyder måske lidt som en sjov regel, men der er en ret god grund til, at den findes. SU er en støtte fra staten, så du kan fokusere på dine studier uden at skulle bekymre dig om at arbejde fuldtid ved siden af. Men hvis man kunne tjene ubegrænset ved siden af SU, ville det give et lidt skævt system, hvor folk kunne få SU samtidig med at tjene en fuld løn. For at sikre, at SU er for dem, der virkelig har brug for den, har man altså lavet fribeløbet. Det fungerer lidt som en økonomisk buffer, der sikrer, at du stadig kan have et deltidsjob og tjene penge ved siden af – bare inden for nogle rimelige grænser.

Fribeløbet er ikke ens for alle. Det afhænger nemlig af, hvilken uddannelse du er i gang med, og hvor mange måneder du får SU. Går du f.eks. på en videregående uddannelse, må du tjene lidt mere end en, der går på en ungdomsuddannelse. Desuden spiller dine SU-måneder en rolle – hvis du tager en pause fra SU, kan du nemlig tjene mere i de måneder uden at risikere at skulle betale SU tilbage. Så fribeløbet er lidt fleksibelt og tilpasser sig faktisk dit studieforløb, så du kan tilrettelægge din indtjening bedst muligt uden at komme i problemer. Nedenfor kan du se eksempler på fribeløb for videregående- og ungdomsuddannelser:

Nr.UddannelseUddannelsestypeMånedsfribeløb (2024)
1CivilingeniørVideregående uddannelse19.056 kr.
2MedicinVideregående uddannelse19.056 kr.
3PædagogVideregående uddannelse19.056 kr.
4DiplomingeniørVideregående uddannelse19.056 kr.
5PsykologiVideregående uddannelse19.056 kr.
6SygeplejerskeVideregående uddannelse19.056 kr.
7ErhvervsøkonomiVideregående uddannelse19.056 kr.
8JuraVideregående uddannelse19.056 kr.
9FolkeskolelærerVideregående uddannelse19.056 kr.
10FinansøkonomVideregående uddannelse19.056 kr.
Fribeløb for videregående uddannelser
Nr.UddannelseUddannelsestypeMånedsfribeløb (2024)
1Almen gymnasial uddannelse (STX)Ungdomsuddannelse14.048 kr.
2Højere handelseksamen (HHX)Ungdomsuddannelse14.048 kr.
3Højere teknisk eksamen (HTX)Ungdomsuddannelse14.048 kr.
4Højere forberedelseseksamen (HF)Ungdomsuddannelse14.048 kr.
5Erhvervsuddannelser (EUD)Ungdomsuddannelse14.048 kr.
6EUX-uddannelserUngdomsuddannelse14.048 kr.
7Social- og sundhedsuddannelserUngdomsuddannelse14.048 kr.
8LandbrugsuddannelserUngdomsuddannelse14.048 kr.
9HandelsuddannelserUngdomsuddannelse14.048 kr.
10Teknisk skoleUngdomsuddannelse14.048 kr.
Fribeløb for ungdomsuddannelser

Men lad os være ærlige – det kan hurtigt blive lidt bøvlet at holde styr på, især hvis du har mange vagter i perioder. Hvis din indkomst overstiger fribeløbet, kan det nemlig ende med, at du skal betale en del af din SU tilbage. Derfor er det super smart at vide, hvor dit fribeløb ligger, så du kan planlægge, hvordan du får mest ud af både dit studie og dit arbejde. Så hæng på, vi kommer til at dykke ned i, hvordan fribeløbet fungerer i praksis!

Hvordan er fribeløbet opbygget, og hvad betyder det for dig?

Lad os nu kigge lidt nærmere på, hvordan fribeløbet egentlig er skruet sammen. Det er faktisk ikke bare én fast grænse for alle – det tilpasser sig afhængigt af din situation, din uddannelse, og om du får SU hele året eller ej. På den måde kan du tilpasse din indtjening alt efter, hvordan dit studieforløb ser ud, hvilket gør det lidt nemmere at undgå problemer.

For det første er der forskel på fribeløbet for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Hvis du går på en videregående uddannelse, må du tjene lidt mere end dem på ungdomsuddannelser – det giver dig altså lidt ekstra fleksibilitet til at tjene mere ved siden af studierne, uden at det går ud over din SU.

Men der er også forskel på fribeløbet afhængigt af, om du får SU i alle årets måneder, eller om du måske holder en pause undervejs. Har du en måned uden SU (f.eks. hvis du tager orlov eller bevidst vælger SU fra), så stiger dit fribeløb for netop den måned. Det betyder, at du faktisk kan skrue op for din indkomst i måneder, hvor du ikke modtager SU, uden at risikere at skulle betale noget tilbage. Det kan være smart at udnytte, hvis du for eksempel tager nogle ekstra vagter i sommerferien.

Fribeløbet fungerer altså lidt som en fleksibel grænse, der lader dig tilpasse din indtjening alt efter dit SU-forløb og studieår. Men selvom det kan lyde kompliceret, er det heldigvis overskueligt, hvis du har styr på de grundlæggende regler. Det vigtigste er, at du har et overblik over, hvor meget du tjener i løbet af året, og holder øje med, om du er ved at nærme dig fribeløbet. På den måde kan du nyde dit studiejob og stadig få fuld SU – uden ubehagelige overraskelser i form af tilbagebetalinger.

Eksempler og praktiske tips til at undgå tilbagebetaling

Nu hvor du kender lidt til reglerne, er det tid til at gøre det hele mere konkret. Lad os tage nogle eksempler, så du kan se, hvordan fribeløbet fungerer i praksis – og hvordan du undgår at skulle betale SU tilbage, hvis du arbejder lidt ekstra en måned.

Forestil dig, at du er i gang med en videregående uddannelse og arbejder i et deltidsjob ved siden af. Du får SU alle årets måneder, så dit fribeløb er fastsat efter den sats. Men måske vil du gerne arbejde mere i sommerferien, hvor der er ekstra mange vagter. Hvad gør du? Et trick her kan være at vælge SU fra i sommermånederne – det hæver dit fribeløb for disse måneder, så du kan tjene mere uden problemer. På den måde kan du udnytte, at du ikke har studier og kan tjene ekstra, uden at du ender med et tilbagebetalingskrav.

En anden praktisk måde at undgå tilbagebetaling på er at holde nøje styr på dine indtægter måned for måned. Hvis du har en måned med mange vagter, kan du overveje at tage færre vagter måneden efter for at udligne. På den måde holder du din samlede indkomst inden for fribeløbet uden at skulle stresse over pludselige tilbagebetalinger.

Og husk, hvis du har børn under 18 år, kan du få et ekstra fribeløb pr. barn. Så hvis du jonglerer både studie, job og forældrerollen, har du lidt mere plads til indtjening, før du rammer grænsen.

Med disse simple tips kan du skræddersy din indtjening efter fribeløbet og få mest muligt ud af både SU og dit studiejob. Det kræver bare lidt planlægning og overblik, men med en smule struktur kan du undgå økonomiske overraskelser og få glæde af både din SU og løn.

Tjek dit fribeløb og hold styr på økonomien!

Nu er du godt klædt på til at forstå fribeløbet og, vigtigst af alt, hvordan du kan bruge det til din fordel. Det sidste skridt? At tage handling, så du slipper for stress over uforudsete regninger og kan fokusere på både studier og arbejde.

Det første du skal gøre, er at finde dit præcise fribeløb. SU-styrelsen har heldigvis gjort det let for os med en fribeløbsberegner, hvor du hurtigt kan indtaste din situation og få dit personlige fribeløb beregnet. Det er en nem måde at sikre, at du har overblik over, hvad du må tjene, og hvornår du eventuelt skal være opmærksom på dine indtægter. Så hop ind på SU’s hjemmeside og få styr på tallene!

Når du har dit fribeløb, er næste skridt at holde lidt øje med din indkomst løbende. En simpel måde at gøre det på er at bruge en app eller et Excel-ark til at logge din månedlige indkomst. På den måde kan du hurtigt se, hvis du nærmer dig grænsen, og justere din arbejdstid, hvis det bliver nødvendigt.

Sidst, men ikke mindst, husk, at det er helt okay at tage en ekstra vagt eller to, så længe du har styr på dit fribeløb. Det giver dig friheden til at tjene lidt ekstra uden bekymringer og samtidig få mest muligt ud af både SU og arbejde.

Sådan undgår du at betale SU tilbage og holder økonomien sund

Med fribeløbet i baghovedet og de simple tips til at planlægge din indtjening kan du roligt nyde både SU og studiejob uden frygt for at skulle betale noget tilbage. Det kræver bare, at du holder øje med tallene og planlægger lidt fremad, så der altid er plads til de ekstra vagter, uden at du går over grænsen.

At være studerende med et deltidsjob kan være en udfordring, men med styr på din økonomi og fribeløbsreglerne kan du skabe en balance, der passer til dine behov. Så husk at tjekke dit fribeløb, justér indtægterne, når der er behov, og nyd friheden til at tjene ved siden af dine studier. Med den rette planlægning kan du få det bedste af begge verdener – uden økonomiske overraskelser!

Flere interessante artikler

mental sundhed
Undersøgelser
Rasmus C.

Hvordan påvirker ledighed mental sundhed?

At miste sit arbejde er ikke kun et økonomisk slag; det rammer også vores mentale helbred. Pludselig står man uden de daglige rutiner, der gav struktur, og uden den sociale kontakt, som arbejdspladsen tilbød. Dette kan føre til følelser af stress, angst og depression. Faktisk viser forskning, at arbejdsløshed kan medføre alvorlige psykologiske konsekvenser, herunder lavt selvværd og social isolation.

lønsamtale
Løn
Rasmus C.

Lønsamtale – Sådan forhandler du dig til en bedre løn

Har du nogensinde siddet til en lønsamtale og følt dig lidt usikker? Måske har du tænkt: Burde jeg have forberedt mig bedre? Er det okay at bede om mere i løn? Du er langt fra alene! Lønsamtalen er en af de vigtigste karrieresamtaler, du kan have, men mange går til den uden en plan – og det kan koste dyrt.

brev
Artikler
Rasmus C.

Kan man få lønsikring, hvis man selv siger op?

Har du nogensinde stået i en situation, hvor du overvejer at sige op fra dit job, men er usikker på, om din lønsikring vil dække dig? Det er et spørgsmål, mange stiller sig selv, især hvis man gerne vil sikre sin økonomiske tryghed i en periode uden arbejde.

rød bil med 2 personer
Fradrag
Rasmus C.

Hvad er kørselsfradrag?

Har du langt til arbejde? Så kan kørselsfradraget være din økonomiske hjælp til at dække transportomkostningerne. Uanset om du tager bilen, toget eller cykler, kan du få fradrag for rejser til og fra arbejde, der overstiger 24 kilometer om dagen. Men hvad er kørselsfradraget egentlig, og hvordan fungerer det?

håmdværkere der holder kaffepause
Fradrag
Rasmus C.

Hvad er servicefradrag?

Servicefradraget er en økonomisk fordel, der gør det billigere for dig at få hjælp til praktiske opgaver i hjemmet. Det dækker arbejdslønnen til forskellige serviceydelser som rengøring, vinduespudsning og havearbejde. Selvom håndværkerfradraget blev afskaffet i 2022, eksisterer servicefradraget stadig og kan give dig en skattefordel, hvis du benytter dig af de rigtige ydelser. Hvis du vil spare penge og samtidig få professionel hjælp til hjemmet, er det værd at kende til, hvordan servicefradraget fungerer.

underviser i klasselokale
Fradrag
Rasmus C.

Hvad er personfradrag?

Vidste du, at du hvert år får et skattefrit beløb, som sikrer, at du betaler mindre i skat? Dette beløb kaldes personfradraget, og det er en af de største økonomiske fordele for danske skatteydere. Uanset om du er over eller under 18 år, har du ret til et personfradrag, så længe du bor eller arbejder i Danmark. Men hvad er personfradraget helt præcist, og hvordan fungerer det? Læs med her og få styr på det hele.

2 kolleger der sidder og arbejder
Fradrag
Rasmus C.

Hvad er beskæftigelsesfradrag?

Beskæftigelsesfradraget er en vigtig del af skattesystemet, der belønner dig for at være i arbejde. Det er en økonomisk fordel, som automatisk trækkes fra din løn, og som giver dig flere penge mellem hænderne hver måned. Men hvad er det egentlig, og hvordan fungerer det?

at tage det rette valg om den billigste eller bedste lønsikring
Fradrag
Rasmus C.

Hvad er fradrag?

Har du nogensinde spekuleret over, hvad fradrag egentlig betyder, og hvordan det kan gavne din økonomi? Mange danskere går glip af skattefordele, simpelthen fordi de ikke ved, hvilke fradrag de er berettiget til, eller hvordan de fungerer. Fradrag lyder måske teknisk, men i virkeligheden er det en simpel måde at sørge for, at du ikke betaler mere i skat, end du behøver.

undrer sig
Fradrag
Rasmus C.

Er lønsikring fradragsberettiget?

Vidste du, at du kan få fradrag for din lønsikring? Mange er ikke klar over, at indbetalinger til lønsikring ikke bare giver økonomisk tryghed, men også kan reducere din skat. Det betyder, at du kan få endnu mere ud af din investering i din fremtid. Lad os dykke ned i, hvordan det hele hænger sammen, og hvad du skal være opmærksom på.

økonomisk sikkerhedsnet
Artikler
Rasmus C.

Sygedagpenge sats 2025

Når sygdom rammer, og du ikke længere kan arbejde, er det afgørende at vide, hvordan din økonomi kan blive påvirket. Her kommer sygedagpenge ind i billedet. Sygedagpenge er en midlertidig økonomisk ydelse, der sikrer, at du stadig har en indkomst, selvom du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Det giver dig ro til at fokusere på din helbredelse uden at bekymre dig unødigt om regninger og udgifter.

Leder du efter din nye a-kasse eller fagforening?

Find den her hos Tjekfagforening.dk

på jagt efter et nyt job