Du får dine penge udbetalt efter den periode, de dækker. For eksempel bliver dagpenge udbetalt den sidste bankdag i hver måned baseret på de aktiviteter, du har haft i den forgangne måned. Du skal udfylde et dagpengekort med oplysninger om din aktivitet for at få dagpengene udbetalt.
Hvad betyder forudbetalt?
Du får dine penge udbetalt før den periode, de dækker. For eksempel er SU forudbetalt, så du modtager betalingen inden den måned, den dækker.
Vigtigt for nyuddannede
Som nyuddannet kan du opleve en overgangsperiode, hvor din sidste SU-udbetaling, som er forudbetalt, skal strække sig længere, indtil du modtager dine første bagudbetalte dagpenge.